Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Forside Politik og Mål Tids- og handleplan Rammer for affald Planens betydning for min ejendom

Du er her: Home Affaldsplan Rammer for affald Affaldsordninger Dagrenovationsordning

Dagrenovationsordning

Dagrenovation indsamles i grønne beholdere, som findes i 4 forskellige størrelser. Desuden findes delvist nedgravede beholdere (SMART) ved boligforeninger. Beholdere med 140 liter, 240 liter og 360 liter, tømmes hver 14. dag, mens beholder med 770 liter beholder kan tømmes hver uge eller hver 14. dag.

Ved helårshuse/sommerhuse er der mulighed for tømning hver uge eller hver 14. dage. Ved sommerhuse er der yderligere mulighed for at få en kombitømning, som er ugetømning i sommerperioden og hver 14. dag resten af året.

Indsamling af dagrenovation er udbudt til en entreprenør indtil februar 2012 med mulighed for forlængelse. Forlængelsen er gældende indtil 1. februar 2014. Dagrenovationsordningen er volumenbaseret, dvs. at der afregnes efter den størrelse beholder der anvendes ved husstanden samt hvor ofte beholderen tømmes.

Afhentning og tømning foregår som udgangspunkt fra skel, men der er mulig-hed for at få afhentet på standpladsen, såfremt adgangsforholdene overholder de generelle retningslinjer herfor. Der er mulighed for at tilkøbe hente/bringe-ordning, hvor renovatøren henter beholderen på standpladsen. Hver beholder har en chip, der er registreret tilhørende en adresse. Chippen registrerer vægt, tømmetidspunkt og evt. fejlkode samt adresse.

Affaldsmængder

Mængden af dagrenovation er faldet fra 2007 til et lavere niveau i 2008-2010, svarende til den periode hvor den 2-delte genbrugsbeholder er indført. Det tyder derfor på, at borgere har frasorteret en del genanvendeligt affald, som tidligere har været placeret i dagrenovationsbeholderen.

Udviklingen i affaldsmængderne ses af figuren herunder:


Dagrenovationsmængden varierer alt efter hvor i kommunen husstanden er beliggende. Der er én mængde pr. husstand i det tidligere Nørre-Rangstrup Kommune og én i resten af kommunen. Der er en markant forskel på de to områder - Nørre-Rangstrup området, som tidligere har haft vægtbaseret dagrenovationsordning og en lav dagrenovationsmængde pr. uge, og Gl. Tønder-området som har haft volumenbaseret. Nørre-Rangstrup området har desuden haft genbrugsbeholderen i mange år, mens den er forholdsvis ny i Tønder området.

Udviklingen i dagrenovationsmængderne pr. husstand fremgår af figuren herunder:


Ved boligselskaber m.v.

Ved 20 boligselskaber/boligforeninger i Skærbæk og Tønder er der etableret et forsøg med at erstatte de mere traditionelle affaldsbeholdere med nedgravede beholder. Ordningen er evalueret i 1. halvår 2011. Dagrenovation indsamles og transporteres til Tønder Deponi, hvor det omlastes og køres til forbrænding via Sydjysk Affaldsvarme I/S.

 

   

Planportal

Tilbage til Planportalen


Status

Affaldsplanen er vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 25. februar 2016.


Foto


Beholdere

 


Service

Der er ikke gennemført nogen brugerundersøgelser de seneste år. Der er relativt få klager over dagrenovationsordningen, så det vurderes at borgerne er glade for ordningen.