Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Forside Politik og Mål Tids- og handleplan Rammer for spildevand Planens betydning for min ejendom Hvad gælder for ejendommen

Du er her: Home Spildevand Planens betydning for min ejendom Påbud om rensning Etablering af eget anlæg

Etablering af eget anlæg

Mange lodsejere vælger selv at etablere et anlæg til forbedret rensning af spildevandet, da dette i mange tilfælde er den økonomisk mest fordelagtige løsning.

Ved medlemskab af kloakforsyningen skal der betales tilslutningsbidrag og en takst pr. afledt kubikmeter spildevand til forsyningsselskabet. Derfor vælger mange lodsejere selv at etablere eget spildevandsanlæg. I de tilfælde, hvor forbedringen af spildevandsrensningen kan ske ved etablering af nedsivningsanlæg, vurderes det, at langt de fleste ud fra en økonomisk betragtning vælge ikke at indtræde i kloakforsyningen.

Du kan ved hjælp af spildevandsplanens kort over aktive vandindvindinger, jordartskort og kort over grundvandets dybde under terræn, danne dig et indtryk af om det vil være muligt at etablere et nedsivningsanlæg.

Vandindvindinger: Af spildevandsplanens kort fremgår beskyttelseszoner omkring indvindingsboringer. Ifølge spildevandbekendtgørelsen skal der være mindst 300 meter fra nedsivningsanlæg til vandindvindingsanlæg med krav om drikkevandskvalitet. Afstandskravet er 150 m ved vandindvindinger uden drikkevandskvalitet. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra dette krav, hvis det kan dokumenteres, at nedsivningen kan ske uden risiko for vandindvindingen. Forureningen med spildevand fra spredt bebyggelse til overfladevand kan undgås ved at nedsive spildevandet. Det skal imidlertid sikres, at nedsivning er forenelig med grundvandsbeskyttelsen.

Jordart og grundvandsdybde: Ud over beskyttelseszoner for indvinding af drikkevand, skal spildevandet også kunne nedsive på den aktuelle lokalitet. For at være sikker på om nedsivning kan lade sig gøre kan du bede en autoriseret kloakmester udføre en nedsivningstest på din ejendom.

Et overordnet indtryk af jordarters egnethed til nedsivning er kortlagt på basis af GEUS jordartskort for jordtyper 1 meter under terræn. Kortet skal betragtes som vejledende da lokale jordartsforhold kan afvige fra den overordnede kortlægning. Kortet kan ses her jordartskort (obs: 7 Mb).

Ligesom for jordarter er der udarbejdet et vejledende kort over grundvandets dybde under terræn. Blå områder har højt grundvandsspejl hvor nedsivning kan være problematisk. Kortet er baseret på grundvandspotentialekort og terrænkoter.

Hvis det ikke er muligt at nedsive spildevandet

Der findes mange andre løsninger som lodsejer selv kan etablere, hvis det ikke kan lade sig gøre at nedsive spildevandet.

Til lokal håndtering af spildevandet findes en række spildevandsanlæg, der opfylder rensekravene i de enkelte renseklasser. Principskitser for hvert af nedenstående anlæg kan ses i menuen til højre.

Rensemetode   SOP   SO   OP    O
Nedsivningsanlæg + + + +
Minirenseanlæg + + + +
Samletank + + + +
Pileanlæg + + + +
Sandfilteranlæg   +   +
Beplantet filteranlæg   +   +
Rodzoneanlæg       +

 

Et beplantet filteranlæg svarer til et rodzoneanlæg, men med forbedret lodret gennemstrømning gennem rodzonen.

For detaljerede oplysninger om anlægstyperne henvises til relevante vejledninger fra Miljøstyrelsen om anlægstyper i det åbne land (www.mst.dk). Der findes vejledninger for følgende anlægstyper:

 

Nedsivningsanlæg op til 30 PE

Biologiske sandfilteranlæg op til 30 PE

Rodzoneanlæg op til 30 PE

Typegodkendelse af biologiske minirenseanlæg

Retningslinjer for etablering af pileanlæg op til 30 PE

 

   

Planportal

Tilbage til Planportalen


Status

Spildevandsplanen er politisk godkendt


Kort

Åbn interaktivt kort


Billeder

Minirenseanlæg
Minirenseanlæg