Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Forside Politik og Mål Tids- og handleplan Rammer for spildevand Planens betydning for min ejendom Hvad gælder for ejendommen

Du er her: Home Spildevand Rammer for spildevand Det åbne land

Det åbne land

Statens nu ugyldige Vandplaner udpeger store områder i Tønder Kommune, hvor der stilles krav til en forbedret rensning af spildevandet fra ejendomme i det åbne land. I Tønder Kommuner er der udelukkende udpeget ejendomme med renseklasse SO (skærpet rensning af organisk stof) eller OP (rensning af organisk stof og fosfor). Vandplanerne forventes vedtaget i løbet af i år uden væsentlige ændringer i forhold til spildevandsrensningen.

For at beskytte drikkevand, vandløb og søer, er det mange steder mest hensigtsmæssigt at foretage en kloakering af de fritliggende ejendomme eller samlede bebyggelser, så spildevandet ledes hen til moderne renseanlæg. Spildevandsplanen indeholder derfor en omfattende kloakering af  ejendomme i det åbne land. Den samlede anlægsøkonomi for kloakering er ca. 50 mio. kr. for kloakering af samlede bebyggelser i perioden frem til 2020 og omfatter 510 ejendomme. Ikke alle 510 ejendomme er indenfor de udpegede oplande, idet enkelte af de samlede bebyggelser, som er planlagt kloakeret har ejendomme udenfor de udpegede områder. For at få sammenhæng i planlægningen og økonomien er det valgt at kloakere hele den samlede bebyggelse i disse tilfælde.

Spildevandsforhold og den planlagte kloakering fremgår af spildevandsplanens kortværk i rammen til højre.

Ejendomme som ikke er planlagt kloakeret, og som ikke overholder gældende rensekrav, kan i planperioden forvente krav om forbedret spildevandsrensning ved anlæg af individuelle renseløsninger. De berørte lodsejere vil samtidig blive tilbudt medlemskab af kloakforsyningen.

Status indenfor udpeget kravopland

Der er 5470 ejendomme i kommunen, som ikke er tilsluttet offentlig kloak og ca. 1150 af disse ligger i opland med rensekrav.

Der er pr. februar 2012 foretaget er opgørelse af de nuværende afløbsforhold baseret på oplysninger fra registrering af afløbsforholdene på ejendommene samt fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Kravoverholdelsen fordelt efter renseklasse er angivet i tabellen nedenfor.

RENSEKLASSE Antal adresser Krav overholdt Krav ej overholdt Krav måske overholdt
OP 51 20 15 16 
SO 1096 257 329 510 
Total 1147 277 344 526

 

Der er således registreret 344 ejendomme, hvor kravet ikke er overholdt og 526 ejendomme, hvor kravet måske er overholdt. Ejendomme, hvor kravet måske er overholdt, er ejendomme med forældede oplysninger i BBR. Det er anlæg med koden "ej godkendt nedsivning ", det vil i praksis ofte være ejendomme med udledning. Spildevandsanlæggene ved disse ejendomme vil typisk være en sivebrønd af ældre dato, hvor der er etableret et udløb for at sikre at spildevandet kan løbe bort.  

En anden del af disse ejendomme, hvor der ikke er afløb fra,  kan modtage et krav om at ændre udformningen af nedsivningsanlægget af hensyn til drikkevandsinteresser.

Indenfor udpegede oplande skal der samlet set kloakeres 248 ejendomme. Disse ejendomme vil modtage et påbud om tilslutning til offentlig kloak, når stik er ført frem til grundgrænsen. Tønder kommune vil meddele gennemsnitlig 200 påbud om året enten til tilslutning til offentlig kloak eller om forbedret spildevandsrensning i de oplande der er udpeget i Vandplanen. Tønder kommune vil foretage en bedre registrering af afløbsforholdene på de enkelte ejendomme i forbindelse udsendelse af påbud.

Grundejerens muligheder ved påbud om forbedret rensning fremgår under fanen "Planens betydning for min ejendom"

For oplysninger om Tønder Kommunes administration af påbudfasen henvises til Tønder Kommunes administrationspraksis.

   

Planportal

Tilbage til Planportalen


Status

Spildevandsplanen er politisk godkendt


Kort

Åbn interaktivt kort


Fakta Vandplan

Spildevandsplanen er i overensstemmelse med statens vandplaner. Disse planer er kendt ugyldige af Miljø og Naturklagenævnet i december 2012. Staten planlægger, at sende vandplanerne ud i ny høring. Indtil vandplanerne vedtages kan målsætninger mv. ses i Sønderjyllands amts regionplan. Hvis der er væsentlige ændringer i krav til rensning af spildevand, når vandplanen vedtages igen, vil denne plan blive revideret.

 


Billeder

Ukendt
Ukendt