Indeks Sitemap A-Å Udskriv Læs højt Hjælp
Forside Politik og Mål Tids- og handleplan Rammer Planens betydning for min ejendom Hvad gælder for ejendommen

Du er her: Home Vandforsyningsplan Tids- og handleplan Fremtidig vandforsyningsstruktur Forsyningssikkerhed

Forsyningssikkerhed

Tønder Kommune ønsker at sikre, at alle forbrugere altid har drikkevand af god kvalitet og i tilstrækkelige mængder. Det skal ske ved at øge forsyningssikkerheden hos de almene vandværker.

Vandværkerne skal sikre (evt. i fællesskab), at forbrugerne til en hver tid har en vandforsyning af god kvalitet og tilstrækkelig mængde. Dette skal ske gennem følgende:

  • Indvindingen af grundvand baseres på en decentral indvindingsstruktur under hensyntagen til vandkvalitet og omkostninger. Indvindingen opbygges med en ekstra grundvandsreserve fordelt på flere boringer eller kildepladser. Derved mindskes vandforsyningernes sårbarhed over for grundvandsforurening.
  • Vandværkerne gennemfører som minimum den lovpligtige kontrol med vandkvaliteten i boringer, ved afgang vandværk og hos forbrugerne. Vandværkerne følger op på kontrollen og sætter de nødvendige tiltag i værk, således at vandkvalitetsproblemer afhjælpes hurtigst muligt og helst inden at drikkevandskvalitetskravet overskrides. Tønder Kommune fører løbende tilsyn med vandkvaliteten hos vandværkerne og følger op på, at vandværkerne får afhjulpet eventuelle problemer så hurtigt som muligt.
  • Vandværkerne (boringer, vandbehandling, udpumpningsanlæg, beholdere og bygninger) skal efterses og vedligeholdes jævnligt, så risikoen for nedbrud og forurening minimeres. Rentvandsbeholdere bør som minimum efterses hvert 5. år.
  • Tønder Kommune fører teknisk og hygiejnisk tilsyn med alle almene vandforsyningsanlæg minimum hver 2. år, samt med de øvrige vandforsyningsanlæg efter behov. Tilsynet omfatter bl.a. anlæggets indretning og funktion, dets vedligeholdelsestilstand og den hygiejniske tilstand.
  • Vandværkerne opbygges fremadrettet med parallelle proceslinier, så forsyningen kan opretholdes, selv om dele af vandværket er ude af drift.
  • Vandværkerne bør forbindes med minimum ét andet vandværk, hvis der ikke er opbygget parallelle proceslinjer, så en alternativ forsyning hurtigt kan etableres i forbindelse med nedbrud eller forurening. De nuværende nødforsyningsledninger og forslag til placering af nye nødforsyningsledninger er beskrevet i nedenstående afsnit og vist i kortboksen.
  • Ledningsnettet vedligeholdes, således at ledningsbrud og risikoen for indsivning af forurening minimeres.
  • Vandværkerne bør identificere risikoforbrugere som f.eks. rensningsanlæg og vaskepladser, og sikre, at deres vandinstallationer er udført med en korrekt sikring mod tilbagestrømning. Derved minimeres risikoen for, at der strømmer forurenet vand tilbage på ledningsnettet.
  • Det eksisterende beredskab revideres og udbygges, således at hvert enkelt vandværk som minimum råder over en opdateret oversigt over aktioner og kontaktpersoner til brug i tilfælde af uheld, nedbrud og forurening.
  • Vandværkernes ledningsnet udbygges løbende, så borgere med egen vandforsyning med tiden kan tilsluttes en almen vandforsyning.

Forbindelsesledninger til andre vandværker

Forbindelsesledninger til andre vandværker skal udføres, så det sikres, at ledningerne er operationelle og ikke forurener drikkevandet både i den daglige drift og i nødsituationer.

Projektering og finansiering af forbindelsesledningerne varetages af de enkelte vandforsyninger.

På nuværende tidspunkt er der etableret sammenkoblinger mellem følgende vandforsyninger:

  • Døstrup Vandværk og Lovrup Vandværk
  • Tønder Vand (Højer Vandværk) og Emmerlev Vandværk
  • Emmerlev Vandværk og Sdr. Sejerslev Vandværk
  • Skærbæk Vandværk og Tønder Vand (Rømø - Distribution)
  • Skærbæk Vandværk og Brøns Vandværk (Distributionsselskab)
  • Tønder Vand (Rømø) og Lakolk Vandværk (Distributionsselskab)
  • Kisbæk Vandværk og Tønder Vand (Løgumkloster Vandværk)
  • Øster Højst Vandværk og Tønder Vand (Tønder Vandværk)
  • Øster Højst Vandværk og Tønder Vand (Løgumkloster Vandværk)
  • Abild Vandværk og Tønder Vand (Tønder Vandværk)
  • Løgumgårde Vandværk og Tønder Vand (Løgumkloster Vandværk)

De nuværende forbindelsesledninger og forslag til placering af nye forbindelsesledninger er vist i kortboksen.

   

Planportal

Tilbage til Planportalen


Status

Vandforsyningsplanen er vedtaget på kommunalbestyrelsesmøde den 29. august 2014.


Kort


Billeder

Tønder forsyning renoverer rentvandstankene på Løgumkloster vandværk
Tønder Vand renoverer rentvandstankene på Løgumkloster vandværk

 


Links